VORES
drikkevareVERANDØRER

VORES
drikkevare
LEVERANDØRER

Hos Amélie sætter vi smagen og råvarerne først. Derfor er vores tætte samarbejder med dygtige leverandører og producenter afgørende for os. Det er dem, der gør det muligt at arbejde med spændende, økologiske grøntsager fra Danmark, dansk og nordisk fisk og skaldyr fanget med skånsomme metoder, og dansk fritlevende vildt med stor smag.

Herunder kan du se vores leverandører, som vi er stolte af at samarbejde med.

 
SIGURD MÜLLER VINHANDEL

Vinfirma med varige relationer

Sigurd Müller bygger på over 70 års vintradition og et enkelt princip: at vin handler om mennesker og ansvar. De vælger leverandører med omhu og sætter langsigtede relationer over hurtig profit. Et værdibåret samarbejde, som flugter med vores egen overbevisning om, at investering i mennesker giver det mest værdifulde afkast.

JUUL’S VIN & SPIRITUS
GRØNNERE VIN I GLASSET
Juul’s driver deres vinhandel med øje for fremtiden: solceller på taget, elbiler til leveringer og et voksende sortiment af økologiske og biodynamiske vine. Hver beslutning tager hensyn til miljøet – helt i tråd med LOCA Manifestos princip om ansvarlige valg i hele kæden.
TEEDAWN
Alkoholfri og fyldt med smag

Henrik Wiese gjorde i 2014 Teedawn til pionér inden for alkoholfri øl og drikkevarer. Siden har virksomheden nysgerrigt afsøgt potentialerne i alkoholfri og lav-alkoholiske drikkevarer med en grundidé om, at øl og vin har brug for smag, ikke alkohol. En grundtanke, som LOCA deler til fulde
Herslev Bryghus

Brygget på drømme og godt håndværk

Midt i naturen ved Roskilde har Herslev i over 20 år brygget økologisk øl på korn fra egne og lokale marker og med rent vand fra egen boring. Herslevs øl afspejler til enhver tid årstidernes skiften og det omgivende landskab, og Kongstanken her er at skabe smag frem for standardisering. Et perfekt match med LOCA’s grundtanke om, at kvalitet og forandringer altid udgår fra smag

ESPRESSO SYSTEMS

Omtanke fra Chiapas til København

Vores ‘Verde’-kaffe fra Espresso Systems dyrkes økologisk i Chiapas i Mexico og leveres i 100 % genanvendelig emballage. Økologisk, Fairtrade-certificeret og med en smag, der står klar, rund og kompleks. En kaffe valgt ud fra LOCA’s grundtanke om ansvarlighed i hele fødekæden koblet med velsmag.

 

Se også vores VORES råvare
VARELEVERANDØRER